Thursday, April 29, 2010

Prisen vi skal betale

I denne artikel vil jeg forsøge at besvare følgende spørgsmål; Hvorfor er linux ikke rigtig slået igennem? hvorfor er det at vi nu i år 2010 kun har omkring 5% af det globale operativ markede?

For at linux kan slå igennem, kræver det at folk kan få adgang til proprietær, kommerciel og lukket software.

Det kræver at vi (Linux-folket) skaffer os et software center hvor man kan købe de nyeste programmer/spil/whatever - selvom de er lukkede.

De penge går til udviklerne, og jo flere udviklere der ser linux som en potentiel markeds mulighed, jo flere udviklere kommer der til platformen - og jo bredere understyttelse vil vi få, og jo flere populære programmer vi har, jo flere forbrugere i privaten vil se os som et reelt alternativ til Windows og Apple's Mac.

Den bedste mulighed for at sælge software ville være at lave en kommerciel sektion under "Ubuntu Softwarecenter", med undersektioner så som de har nu; "Spil", "Grafik" etc., da det er den mest udbredte linux distro (udgivelse), senere hen kan andre distroer adoptere programmet - dog skal Ubuntu nok omdøbe deres program, men det er blot en lille finurlighed.

Jeg tænker at det ville være smart men en logind funktion, hvor alle ens købte programmer gemmes til den enkelte bruger, så de kan overføres med et klik til en anden computer - lidt ligesom steam virker.

Derved vil der henover tiden måske komme flere programmer, som ellers har været eksklusivt til andre platformer; Microsoft Word, Adobe Photoshop og måske endda steam.
Med lidt held kan vi måske selv få flere programmer eksklusivt til Linux platformen - her tænker jeg på programmer så som Compiz, og det vil også bringe flere brugere til platformen.

Her kan man helt sikkert snakke om at der er en pris vi skal betale, vi skal gå lidt på kompromi med vores grundværdier - men er det ikke det hele værd?